Den server, som din hjemmeside ligger på, har en IP-adresse. IP-adressen svarer i princippet til din egen bopæls adresse. Dog består IP-adressen udelukkende af en længere række tal. Problemet er blot, at flere hjemmesider ofte deles om én enkelt IP-adresse, foruden at mennesker har lettere ved at huske ord og bogstavskombinationer end tilfældige tal. Eksempelvis kan du tilgå DR’s hjemmeside ved at taste IP-adressen 159.20.6.6 ind i din browser, hvilket er noget mere besværligt at huske end dr.dk. Derfor har man opfundet domæner. Men hvad er domæner? Det får du svaret på her.
For at forstå hvad et domæne eller et domænenavn er, skal man have et minimalt kendskab til internettet og dets opbygning. Kort sagt kan man sige, at internettet er en sammenslutning af computere (eller servere), der kommunikerer og deler informationer, bits og bytes med hinanden. Alle hjemmesider, der er tilknyttet en internettet, skal ligge på en server, for at de andre serverer kan kommunikere med den og fremvise den andre steder i verden. Dette foregår via “opkald”, hvor den ene server ringer til den anden server og beder om at få fremvist en unik adresse. Dette kunne for eksempel være en IP-adresse, men det kan også være et domænenavn.
Et domæne er (som oftest) en tekststreng, som gør det lettere for mennesker at tilgå en bestemt hjemmeside. I eksemplet ovenfor er dr.dk således et domæne, som peger på DR’s servere.
Domæner kan have forskellige domæneendelser, også kaldet TLD’ere, som er en forkortelse for Top Level Domains. Her kan der som udgangspunkt være tale om enten et gTLD (generic top-level domain), som dækker over generelle domæner såsom .com, .net og .info, eller et ccTLD (country code top-level domain) som dækker over et landespecifikt domæne. Den danske domæneendelse .dk er således et eksempel på et ccTLD.
Registrering og aktivering af .dk-domæner
Danske domæner administreres af DK Hostmaster, som har et brugervenligt system, hvor du kan opbevare dine domæner, videregive brugsretten til andre brugere, betale regninger og meget mere. Du kan dog ikke oprette et domæne direkte hos DK Hostmaster, men skal i stedet bruge en godkendt registrant til at foretage registreringen af domænet. Registreringsgebyret inklusiv første års ”leje” af domænet, betales således direkte til din registrant, som typisk er samme udbyder, som hoster din hjemmeside. Ved hosting forstås, at registranten har placeret dit domæne og domænets tilknyttede data på hans eller hendes server, hvorved den kobles op til internettet. Når første år er gået, vil betalingen herefter overgå til DK Hostmaster, som vil opkræve dig udenom din registrant.
Domæner er til låns
Det er værd at bemærke, at man i Danmark kun har domæner til “låns”. Bryder man således lov om internetdomæner, kan man risikere at få frakendt brugsretten til et givent domæne. Dette kan eksempelvis ske ved, at man bryder andre folks varemærker, eller hvis man bevidst og beviseligt køber et .dk domæne med videresalg for øje.
Husk at aktivere dit domæne
Når du har registreret et .dk domæne, skal du huske at aktivere det hos DK Hostmaster. Aktiverer du ikke domænet, vil det nemlig ikke virke. Undlader du at aktivere domænet, kan du miste den forhåndsreservering, som foretaget ved indregistreringen, således at andre kan købe dit domænenavn.
Hvad er DNS?
Et domæne er ikke meget værd uden en DNS-server, som sørger for at henvise domænet til de rigtige IP-adresser. Køber du færdig webhosting, vil du næsten altid opleve, at din udbyder stiller en gratis navneserver til rådighed, uden at du skal foretage dig det mindste. Har du dog et mere advanceret setup, eksempelvis med brugen af en ekstern mailudbyder, kan det blive nødvendigt at foretage manuelle DNS indstillinger. Samme gør sig gældende, hvis du eksempelvis har én udbyder til din “normale” hjemmeside, og så en ekstern webshopudbyder, der hoster din hjemmeside, som du har valgt at ligge på et subdomæne.
