Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta, der i daglig tale også omtales som “cryptocurrency” eller digital valuta. Ved kryptovaluta forstås, at Bitcoins er en ikke-fysisk, digital form for monetær værdi. De kan dermed ikke kan printes eller sættes i mønter. I stedet er valutaen alene tilstede på internettet, hvor den kan benyttes som betalingsmiddel.
Hvornår opstod Bitcoins?
Skaberen af Bitcoins går under pseudonymet Satoshi Nakamoto, som udgav den oprindelige, open-source kode, der skaber grundlaget for kryptovalutaen, dens skabelse og dens distribution. Processen er indviklet, og det bliver ikke lettere af, at valutaen er baseret Blockchain-teknologien. Blockchain er en slags kæde af transaktioner, hvor alle i systemet er med til at verificere ægtheden af hver enkelt transaktion. Dette system sørger for stabilitet og sikkerhed.
Bitcoins og andre kryptovalutaer er en ældre teknologi, end man lige skulle gå og tro. Faktisk har Bitcoins eksisteret siden 2009. Det var dog først i midten af 2013, at man for alvor fik øjnene op for ord som kryptovaluta, Bitcoins og Blockchain. Selv om Bitcoin tog fat og begyndte at tiltrække sig opmærksomhed, er det først i de seneste år, at valutaens værdi har eksploderet. I januar 2013 kostede en Bitcoin 220 danske kroner. I december 2017 – hvor kursen var på sit absolut højeste niveau nogensinde – kostede 1 Bitcoin over 120.000 kroner.
Bitcoin-teknologien (BTC) blev udgivet i 2009.
Der er mange grunde til, at Bitcoins både er steget så voldsomt og senere i 2018 faldt igen. Først og fremmest kom værdistigningen som følge af, at den brede offentlighed blev bekendtgjort med teknologien og dens egenskaber. Ligeledes så flere spekulanter en oplagt forretningsmulighed ved at investere i Bitcoins. For det andet steg efterspørgslen hurtigt som følge af Bitcoinens rivende udvikling. Endelig talte nogle om, at Bitcoin kunne fririve individer fra samfundets vold, når penge ikke længere kunne spores eller opkræves.
Se videoen og få en letspiselig forklaring på kryptovaluta.
DR’s Nicolaj Sonne lavede for nogle år siden en udsendelse om Bitcoins og Blockchainsystemer i forbindelse med programmet “So Ein Ding”. Hvis du gerne vil blive klogere på kryptovaluta, kan jeg varmt anbefale, at du ser udsendelsen:
Bitcoins var tæt på at dø
Nogle troede at Bitcoins ville dø en stille død i oktober 2013, da den store, online handelsplads – The Silk Road – lukkede. The Silk Road var ikke just en almindelig webshop, tværtimid, hjemmesiden lå gemt bag det anonyme TOR-netværk. Når du først havde adgang til silkevejen, kunne du så købe alt fra narkotika til våben og mere ubehagelige varer. Betalingen på The Silk Road foregik med Bitcoins, idet valutaen er baseret på anonyme transaktion, som er svære at spore. Som vi ved i dag, er valutaen dog langt fra død, og den benyttes fortsat til lovlige og illegale transaktioner.
Mange har sat alt ind på Bitcoins og håber det bliver fremtidens møntfod. Andre er langt mere skeptiske. Kritikken opstår i første omgang som følge af, at man i udgangspunktet kan betale anonymt med Bitcoin. Valutaen er decentraliseret, da hverken afsender eller modtager kan identificeres. Dermed kan Bitcoin ikke administreres af hverken stat eller regering. Kun markedet og efterspørgslen sætter værdien.
I det hele taget behøves der slet ikke være personer til stede. Bitcoins benyttes kun adresser, som er tilknyttet brugeres såkaldte pung (Bitcoin-wallet), der indeholder ejerens samlede beholdning. Adressen består af bogstaver og tal, og pungen, der er et gratis program, benytter den data sammen med indsigt i blockchainen til at holde styr på din beholdning.
Det maksimale antal Bitcoins
Bitcoins skabes ikke som andre valuta, der oftest er baseret på værdien af guld. I stedet har skaberen fastsat et maksimalt antal Bitcoins, der kan udvindes nogensinde. Når først den sidste Bitcoin er “fundet”, vil man selv kun kunne få fat i én ved at handle med en anden person, som allerede har en Bitcoin.
Det maksimale antal Bitcoins er 21.000.000. Man regner med, at den sidste er udvundet omkring år 2050.
Måden man finder eller udvinder en Bitcoin, kræver en kraftig computer, som bidrage til det store Blockchain-netværk. Det kræver nemlig masser af computerkraft at vedligeholde hele netværket, og hver transaktion kan ses som et individuelt regnestykke eller en ligning, som skal løses, førend netværket kan verificere transaktion. De, der hjælper til med vedligeholdelsen, belønnes med kryptovalutaen.
Der er i alt 21.000.000 BTC!
I dag kræver de enkelte regnestykker så meget computer- og regnekraft, foruden elektricitet, at det kun er professionelle “Bitcoin miners”, som kan udvinde kryptovalutaen.
En enkelt mønt kan splittes ned til 0,00000001 BTC. Denne enhed kaldes også for en Satoshi, opkaldt efter kryptovalutaens skabers pseudonym.
Hvilke andre kryptovalutaer findes der?
Bitcoin er på nuværende tidspunkt den mest populære og mest værdifulde kryptovaluta. Men. Der findes mange andre på markedet:
- Ethereum (ETH)
- Ripple (XRP)
- Litecoin (LTC)
- Bitcoin Cash (BCH)
- EOS (EOS)
- Binance Coin (BNB)
- Tether (USDT)
- Stellar Lumens (XLM)
- Cardano (ADA)
