Hvis du er en af dem, som er vant til at sidde på spinningcyklen og hamrer derudaf, er sved nok ikke et ukendt begreb for dig. Spinning er nemlig en af de motionsformer, som er kendetegnet ved, at sveden hagler af dig, mens kalorierne også får én over nakken. Men sved og kalorieforbrænding er ikke nødvendigvis så tæt forbundne, som man skulle tro.
Stor forskel på svedproduktion
Du skal altså ikke få det skidt med dig selv, hvis du kan se, at manden venstre for dig er i gang med at producere en mindre sø af sved under sin cykel, og du kun har produceret nogle få dråber, selvom du føler, at du halser derudaf. Hvor meget vi sveder er meget forskelligt fra person til person.
LÆS OGSÅ: Verdens største floder
Mere varme er ikke lig mere forbrænding
Vi udvikler mest varme, når vi anvender de store muskelgrupper. Og når kroppen skal af med varmen, begynder vi at svede – men det betyder ikke nødvendigvis, at vi forbrænder en masse kalorier.