Det er ikke alle, der er klar over, hvad vintertid er, og hvorfor vi egentlig i første omgang begyndte at skifte mellem sommer- og vintertid. I denne artikel vil jeg gøre dig klogere på det kunstige fænomen, vintertid.
Vintertid er modsætningen til sommertid, og er den tid, vi følger i perioden fra sidste søndag i oktober, hvor vi sætter uret en time tilbage, frem til sidste søndag i marts, hvor vi sætter uret en time frem igen. I år sker skiftet tilbage til vintertid søndag den 31. Oktober 2021 kl. 03.00. Du kan altid finde en opdateret dato i Illustreret Videnskabs artikel om vintertid.
Det kan være svært at skelne mellem, hvornår tiden sættes frem, og hvornår den sættes tilbage. En huskeregel, som mange danskere gør brug af, går på, at man om sommeren skal sætte sine havemøbler frem, mens man om vinteren skal stille dem tilbage i skuret. På samme måde skal man ved sommertid sætte uret en time frem og ved vintertid en time tilbage.
Vintertid er egentlig vores “normaltid”, hvilket den også nogle gange kaldes. Navnet vintertid kommer dog af, at vi på dette tidspunkt af året nærmer os vinter, og at antallet af lyse dagstimer bliver mindre. Netop antallet af lyse dagstimer var faktisk begrundelsen for, at sommertid og tidsskiftet blev indført, så man i de mørke vintertider kunne spare strøm. Siden har vi hvert efterår sat uret en time tilbage for at skifte til vintertid.
Der er omkring 70 lande, der skifter mellem sommer- og vintertid, blandt andet de fleste Europæiske og Nordamerikanske lande. Der findes dog også mange lande, der bruger vintertid året rundt for eksempel Rusland, Argentina, Kina og Indien. Det er i nogle lande også tilfældet, at enkelte stater så som Hawaii i USA, bruger vintertid året rundt, mens andre af landets stater skifter.
Fremtidsudsigterne for vintertid
På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvordan fremtiden for vintertid ser ud. Der er snak om, at det fra i år skal være muligt for hvert enkelt land selv at bestemme, hvorvidt de ønsker at beholde eller afskaffe tidsskiftet. Det er dog usikkert, om dette kommer til at ske, da forslaget først skal godkendes af flere forskellige parter, før det kan vedtages.
Som nævnt var baggrunden for indførelsen af sommer- og vintertid, at man kunne spare strøm ved at få flere lyse dagstimer om vinteren. Tidsskiftet er altså med til, at man kan spare penge. Økonomisk set er der mange lande, der har stor fordel ved at skifte til sommertid. For eksempel sparer Italien og Spanien henholdsvis 94,5 og 300 millioner euro om året på deres el- og energiforbrug som følge af tidsskiftet. Vælger man i disse lande at afskaffe tidsskiftet, vil man gå glip af en stor besparelse.
Der er dog også meget forskning, der peger på, at det ikke er gavnligt at sætte uret en time frem. Det er bevist, at skiftet i tid blandt andet forvirrer menneskets biologiske ur og kan give symptomer, der minder om dem, man kan få ved at have en arbejdsuge, hvor man arbejder på forskellige timer af døgnet. En anden konsekvens er, at mange mennesker, især unge, bliver trætte og uoplagte i løbet af dagen.
Der er altså både positive og negative konsekvenser af tidsskiftet, og det bliver spændende at se, hvorvidt det i fremtiden bliver muligt for de enkelte lande selv at vælge, om de vil skifte mellem sommer- og vintertid eller ej. Gad vide hvad fremtiden bringer for Danmark?
