Fyldningsdørens historie og udvikling gennem tiden

Fyldningsdøren er en klassisk dør, som har eksisteret i Danmark siden 1600-tallet. Døren er kendetegnet ved dens fyldninger, som kan være uens eller asymmetriske på dobbeltdøre.

Historisk set var det almindeligt med to fyldninger på døren, men det blev senere populært med en enkelt større fyldning. Fyldningsdøren har også gennemgået en række ændringer i dens udseende og design, især i København, hvor en større fyldning blev mere populær. I dag er fyldningsdøren stadig en klassisk dør, men dens popularitet er faldet i takt med nye design- og indretningsstile.

Nærbillede af en åben fyldningsdør i træ
Photocredit: Mehrnaz Eskandari / Unsplash.com

Fyldningsdøren i Danmarkshistorien

Fyldningsdøren har en lang historie i Danmark og har gennem tiden undergået en række ændringer. I denne sektion vil vi se på fyldningsdøren i Danmarkshistorien og dens udvikling gennem tiden.

Vikingetiden

I Vikingetiden blev døre lavet af træ og var ofte meget enkle. De var typisk lavet af et enkelt stykke træ og havde ingen fyldninger. Dørene var hængslet på en enkel træbjælke og blev ofte låst med en simpel træstolpe.

1600-tallet

I 1600-tallet begyndte man at lave fyldningsdøre i Danmark. Disse døre var typisk lavet af træ og havde to fyldninger. I nogle tilfælde var fyldningerne på de to dørblade endda uens eller asymmetriske. Dørene blev ofte dekoreret med udskæringer og var meget populære i denne periode.

1700-tallet

I 1700-tallet blev det stadig mere populært med fyldningsdøre i Danmark. Dog blev det i sidste del af perioden mere populært med en enkelt større fyldning, især i København. Disse døre var stadig lavet af træ og blev ofte dekoreret med udskæringer.

Fyldningsdørens udvikling gennem tiden

Indretning

Fyldningsdøren er en klassisk type dør, som består af en ramme og fyldninger. Fyldningerne er de flader, som fylder rammen ud, og som kan have forskellige former og størrelser. Fyldningsdøre kan have enkelte fyldninger eller flere, og de kan være symmetriske eller asymmetriske. Fyldningsdøre kan også have forskellige profiler og udsmykninger på rammen og fyldningerne.

Historisk udvikling

Fyldningsdøren har en lang historie, som strækker sig tilbage til 1600-tallet. Oprindeligt havde fyldningsdøren typisk to fyldninger, men senere blev det også populært med en enkelt større fyldning. I København var det mest almindeligt med en enkelt fyldning, mens det på landet ofte var to fyldninger.

På dobbeltdøre med fyldninger var det ikke ualmindeligt, at fyldningerne på de to dørblade var uens eller asymmetriske. Fyldningsdøren har gennem tiden også udviklet sig i forhold til materialer, hvor man i dag typisk ser fyldningsdøre i træ eller plastik.

I dag er fyldningsdøren stadig en populær type dør, som bruges både i private hjem og offentlige bygninger. Der er mange forskellige varianter af fyldningsdøre, som passer til forskellige stilarter og behov.

Fyldningsdørens anvendelse i dag

Fyldningsdøren er som nævnt stadig en populær dørtype i dag og bruges både i købstæder og forstæder I denne sektion vil vi se nærmere på, hvordan fyldningsdøren anvendes i disse to forskellige områder i dag.

Fyldningsdøren i købstæderne

I købstæderne er fyldningsdøren ofte at finde i ældre bygninger, hvor den passer perfekt ind i den historiske stil. Fyldningsdøren er også populær i nybyggeri, hvor den bruges til at skabe en klassisk og tidløs stil.

Fyldningsdøren er også kendt for at være en solid og holdbar dør, der kan modstå det danske klima. Derfor er den også velegnet til brug i købstæderne, hvor vejret kan være hårdt og uforudsigeligt.

Fyldningsdøren i forstæderne

I forstæderne er fyldningsdøren også en populær dørtype. Her bruges den ofte i nybyggeri, hvor den er med til at skabe en landlig og hyggelig stemning.

Fyldningsdøren er også velegnet til brug i forstæderne, da den er nem at vedligeholde og kan holde i mange år. Derudover er den også en sikker dør, der kan beskytte mod indbrud og uønsket adgang.

Det er for eksempel en fyldningsdør som denne, der er populær i dag.

 

Leave a Reply