Hvor er der gode spisesteder i Glostrup?

Har sulten meldt sig, eller er du i gang med at planlægge, hvorfra dagens måltid skal komme i dag? Uanset hvor du befinder dig i landet, er du sjældent langt fra en kulinarisk oplevelse. Det gør sig også gældende for Glostrup.

Grillmad på træbord
Photocredit: buffetcrush / Pixabay.com

 

Selv om michelinmanden endnu ikke har fundet vej forbi Vestegnen, må du ikke tage fejl af, at der stadig findes et væld af gode spisesteder i Glostrup. Lige fra de hyggelige caféer ved Hovedgaden og små provinsrestauranter til shawarma og take away. Her er et par af de spisesteder i Glostrup, du bør overveje at prøve.

 

1) Hulks Burgerhus

Hvad siger du til en lækker og saftig burger? Den bedste burger i Glostrup finder du hos Hulks Burgerhus. Der fokuseres på de gode råvare, masser af kvalitet og unikke smagssammensætninger, som giver dig en ny og mere spændende madoplevelse. På menuen finder du – ud over de klassiske smagssammensætninger med ost og bacon – blandt andet burgere med avocado og pestodressing. Det hele til særdeles fornuftige priser.

Du finder Hulks Burgerhus her:
Hovedvejen 105, 2600 Glostrup

 

2) Dem – Café og Restaurant

Hos Dem kan man godt få følelsen af at sidde i et gammeldags herrekontor med mørkt træ, store bøger på hylderne og varmt lys fra et utal af glødepærer. Der er højt til loftet og en separat loungedel ved siden af restauranten, som serverer velsmagende græsk/tyrkisk inspireret mad. På menukortet finder du en lang række kød- og vegetarretter til fornuftige priser. Dem – Café og Restaurant er også særdeles børnevenlig som følge af sine store lokaler og gode børnemenu.

Du finder Dem – Café og Restaurant her:
Diget 30, 2600 Glostrup

 

3) Restaurant Flammen

Restaurant Flammen er et velkendt koncept, da kæden har intet mindre end 14 restauranter fordelt ud over landet. Og det er er god grund til. Spisestedet i Glostrup serverer nemlig en herlig, kødfuld menu med alt, hvad hjertet kan begære til rimelige priser. Ja, faktisk lover Flammen, at der altid er minimum 15 forskellige slags kød på menuen. Så er du en rigtig kødelsker, så skal du tage forbi Restaurant Flammen.

Du finder Restaurant Flammen her:
Hovedvejen 114 st., 2600 Glostrup

 

4) Siesta

Lige ved Glostrup Station finder du Restaurant Siesta, der omtaler sig selv som en brasiliansk restaurant. Det skyldes blandt andet Siesta varetegn – store Black Angus Ribeye Steaks – serveret med sovs, kartofler og lækkerier fra ønskebrønden. Dog er spisestedet i Glostrup i lige så høj grad et godt sted til brunchen i weekenden, en lækker tapas eller en god frokost.

Du finder Siesta her:
Glostrup Storcenter 102, 2600 Glostrup

Leave a Reply