Hvad tænker du på, lige inden du falder i søvn? Ligger du og glæder dig til dagen i morgen? Eller har du en insisterende stemme i baghovedet, der minder dig om det, du bruger kræfter på at feje dybt ind under gulvtæppet? Det kan være en følelse af utilfredshed. Eller frustration over ikke at gøre det, der virkelig gør dig harmonisk og glad. Måske skal du slutte fred med en veninde? Eller skifte uddannelse? Du ved det allerbedst selv.
Det gode er, at du faktisk kan være din egen coach. Forestil dig, at du er detektiv og skal finde ud af, hvordan du løser gåden til større livskvalitet. Du skal begynde at mærke, hvilke tegn din krop og dine følelser giver dig og tage dem alvorligt.
Læs videre, og prøv kræfter selv-coaching med tre enkle øvelser.
Øvelse 1
Livshjulet er en god øvelse at begynde med, fordi den giver dig et overblik over dit liv. Den kan afsløre forskellen mellem det liv, du ønsker dig, og det liv, du rent faktisk har. På den måde får du et hint om, hvilken del af din tilværelse der trænger til et serviceeftersyn.
SÅDAN GØR DU:
1. Tegn: Tegn en cirkel på et stykke papir (eller brug modellen på ovenfor), og del den ind i otte stykker som trekanter i en lagkage.
2. Inddel: Hver bid repræsenterer et område i dit liv. Udfyld trekanterne med dine otte vigtigste livsområder som veninder, familie, uddannelse eller karriere og så videre.
3. Giv værdi: Spørg dig selv: “Hvor vigtigt er området for mig på en skala fra et til ti, hvor ti er vigtigst?”. Tallet markerer du på tegningen som en streg tværs gennem lagkagestykket. Midten af ciklen har værdien nul, og yderkanten har værdien ti.
4. Reel prioritering: Spørg dernæst: “Hvor meget tid bruger jeg reelt på området?”, og marker med en anden farve. Denne gang skal du se bort fra, hvad du ideelt ville ønske dig. Tænk i stedet på, hvad en anden person, som var fluen på væggen i de seneste to måneder af dit liv, ville svare. Hvis du for eksempel ikke har haft tid til at se dine veninder, er området måske nede på “to”, selv om du har lyst til, at det skal fylde “otte”. Der er altså seks trin til forskel på, hvor meget du ønsker, at veninderne skal fylde i din hverdag, og hvor meget tid du bruger på dem.
HVAD KAN DU BRUGE DET TIL?
Analyser kagen: Kig på din lagkage. Den er en tegning over dit liv. Hvilke steder er der størst forskel på de to værdier? Der, hvor forskellen er størst, er der, hvor der er størst ubalance i dit liv.
Få harmoni: Der er to måder at udligne ubalancen: Enten skal du ændre prioriteringen, eller også skal du ændre på den tid, du sætter af til området. Der er ikke noget problem i kun at motionere en gang om måneden, hvis sundhed er prioriteret til et ettal. Men hvis du ønsker, at området ligger på “otte”, for at du er tilfreds, er der langt ned til den ene gang om måneden, du kommer op på løbebåndet. De to linjer skal altså helst ligge på samme værdi.
Vær realistisk: Selv den stærkeste superkvinde får svært ved at prioritere alle områder lige højt. Hvis kæreste, veninder og studium alle er maksimalt prioriteret, betyder det, at du konstant er på farten for at være 100 procent til stede – alle steder. Så hvis alle linjerne ligger ude i cirklens yderkant, skal du spørge dig selv, om du skal prioritere anderledes, hvis du ikke vil falde om af stress eller dårlig samvittighed.
Omprioriter: Gå modellen igennem, og spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre for at udbedre ubalancen? Flyt så linjerne, så du får et liv, hvor ønsker og virkelighed hænger sammen. Husk: Du tager både dig selv og dine omgivelser alvorligt ved at tage styringen i dit liv i stedet for at være et offer for omstændighederne.
Øvelse 2
Denne øvelse bringer dig helt tæt på, hvad dit mål skal være. Gennem spørgsmål får du fokuseret på, hvad du går efter. Først når du ved det, kan du blive målrettet.
INDEN DU GÅR I GANG:
Find en makker: Du kan lave øvelsen på egen hånd, men udbyttet er sandsynligvis større, hvis du laver den med en anden. Gå uden om din tætte veninde, og vælg i stedet en, der ikke har for mange meninger om, hvad du skal svare.
Svar hurtigt: Pas på med at havne i en tankespiral. Oftest vil det første svar være det, du føler mest for.
Tænk kun på dig: Nu er det din mening, det handler om. Ikke, hvad din mor eller kæreste synes. Husk, at du er den, der kender dig selv bedst. Dine chancer for at blive glad for målet – og overhovedet at opnå det – er betinget af, at svarene kommer fra dig.
SÅDAN GØR DU:
1. del:
Find et emne: Hvad kunne du tænke dig at arbejde med? Dit svar vil indkredse det overordnede emne, for eksempel at søge ind på dit drømmestudium.
Formuler dig positivt: Afslut sætningen “Mit mål er at …”. Husk, du bliver mere motiveret af et positivt mål som “Jeg vil optages på skuespillerskolen” end “Jeg vil ikke dumpe til optagelsesprøven”.
Vær specifik: Jo mere uklart målet er, des sværere er det at opnå det. Der er for eksempel mere fokus i at sige: “Jeg vil tage timer hos en skuespiller det næste halve år” end “Jeg vil følge min drøm om at blive skuespiller”.
I din magt: Sørg for, at dit mål er et, du selv er herre over. Det er ikke op til dig at bestemme, om du bliver optaget på en uddannelse, men du kan gøre, hvad der står i din magt for at øge chancerne.
Sæt tid på: Spørg dig selv, hvor ofte og hvor længe du skal arbejde for dit mål. Svaret kan for eksempel lyde: “En times skuespilstræning om ugen i tre måneder”.
Lav en deadline: Hvornår skal målet være realiseret?
2. del:
Spørg til målet: “Hvad ville du få ud af at opnå dit mål?”. Sig det første, der falder dig ind. For eksempel “stolthed”.
Spørg til udbyttet: Spørg dernæst: “Hvad vil du få ud af at have det?” Svaret er måske: “Glæde over at jeg tager min drøm alvorligt”.
Gå så dybere ned: Spørg: “Og hvad vil det give dig adgang til?”. Du skal blive ved med at gå dybere ned i din drøm, indtil du svarer det samme to gange. Det svarer til dit sande mål.
Vælg dit mål: Nu skal du overveje, om dit mål skal være det oprindelige, eller det skal være dit sande mål. Ofte bunder vores umiddelbare mål i et mere dybfølt ønske, som går igen i mange dele af livet – det, der kaldes “det sande mål”.
Visualiser: Forestil dig, hvordan det føles, når du er nået over målstregen. Du er nu klar til at sætte de projekter i værk, der skal til, for at det vil ske.
Øvelse 3
Hver gang, der sker noget i dit liv, giver du det en fortælling. Det kan være, at din veninde aflyser en aftale, og du tolker, at hun er træt af dig. Denne øvelse lærer dig til at skelne mellem de to ting: Fakta og fortælling, og den er god til at løse en personkonflikt.
SÅDAN GØR DU:
Vælg en sag: Find et sted i dit liv, hvor du føler dig uretfærdigt behandlet. Det kan være i forhold til din kæreste, som går i byen hver lørdag i stedet for at være sammen med dig.
Skriv fakta ned: Tegn en cirkel på et stykke papir, og skriv “fakta” over. I denne cirkel må der KUN stå faktuelle ting, altså hvad der rent faktisk skete – og ikke andet.
Find en situation: Koncentrer tankerne om sidste gang, du følte dig dårligt behandlet af den person, du er i konflikt med. Skriv så ned, hvad der præcis skete, som fremkaldte følelsen hos dig. For eksempel: Min kæreste ringede til sin ven for at aftale en bytur.
Udgangspunkt: Gransk din hukommelse for, hvornår følelsen af svigt eller uretfærdighed første gang kom til dig – med denne person. Måske kom følelsen allerede sidste sommer, hvor kæresten tog på ferie med vennerne i stedet for med dig. Spørg igen: Var det virkelig dér, det startede?
Din fortælling: Tegn nu en cirkel til højre for den første, og skriv “fortælling” over den. Her skal du skrive den betydning, du tillagde det, der skete. Her må du gerne være værdiladet og skrive, hvordan DU oplevede situationen.
Udfyld betydningen: Udfor den faktuelle handling: “Han tog på ferie med vennerne”, skriver du for eksempel: “Han gider ikke tage på ferie med mig”.
Næste skridt: Gå tilbage til fakta-cirklen, og spørg: “Hvad skete der så?”. Svaret kan være: “Han ringede ikke til mig fra ferien”. Ofte er vi specialister i at få mange hændelser til at passe ind i en overordnet fortælling, men nu skal du se på dem én for én. Gå så tilbage til fortællings-cirklen, og sådan fortsætter du, til du er nået omkring konflikten.
Skeln cirklerne: Kig nu på de to cirkler. Kan du se, hvordan tolkningen af den første hændelse præger alle de følgende? Hvis du en gang har følt dig tilsidesat, popper følelsen ofte op igen i andre sammenhænge.
Er det sandt? Find nu nye forklaringer på, hvorfor persnen gjorde noget, du opfattede som en afvisning. Måske var din første tolkning bare en fortælling, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Lav en ny fortælling: Hvad ville være en anden fortælling, du kunne koble på det, der skete? For eksempel at kæresten i virkeligheden er en god ven, der ikke løber fra sin aftale om at rejse med sine kammerater? Hvis I to lavede en aftale, ville han også holde den. Hvad kan du ellers få det til at betyde, som vil styrke dig?
