Konceptet, begrebet eller praksissen meditation må karakteriseres som en finurlig størrelse, der ikke er sådan lige til at definere. Der er det også svært, at sige hvad meditation helt præcist er. Det skyldes for det første, at meditation ofte bruges i flæng med en række andre begreber som følge af dets ligheder med mindfulness- eller yogaøvelser. For det andet er det hverken en anerkendt videnskab eller for den sags skyld en pseudovidenskab. Meditation kan med andre ord, hverken ses som en erstatning til medicinske præparater, hokuspokus eller som ren placebo. Endeligt er det først i de senere år, at meditation har vundet indpas i den erhvervsmæssige- og akademiske verdens i form af medarbejderudvikling, psykologistudier og neurovidenskab.
Hvordan defineres meditation?
Slår man ordet op i Cambridge Dictionary, bliver meditation defineret som: ” (…) the act of giving your attention to only one thing, either as a religious activity or as a way of becoming calm and relaxed” – oversat til dansk: ” (…) en handling hvor du lader din opmærksom falde på én ting udelukkende, enten som en religiøs aktivitet eller som en måde at blive roligere og afslappet”.
Denne definition vil i akademiske kredse med al sandsynlighed blive anset for at være simplificeret. Særligt fordi meditation naturligvis kan tjene andre formål end at slappe af. Det kan du læse mere om under meditationsøvelser. Derudover giver definitionen heller ikke nogen eksempler på, hvordan meditation udføres i praksis, eller hvordan meditation dækker over mere end ”kun” at tænke på én ting. Eksempelvis kan du bruge meditationen til at fokusere på dét, du i øjeblikket foretager dig.
Fokusér på én ting ad gangen
Du sidder nu formentlig med Pc’en foran dig eller med din telefon eller tablet i hånden. Det kan også være, at der er et TV tændt, og at din samboende eller dine børn netop nu begynder at forstyrre din læsning. Hvordan undgår du, at alle de forstyrrelser ikke påvirker din læsning? Svaret er måske indlysende, men det er sværere, end man skulle tro i praksis. Gennem meditation kan du nemlig blive bedre til at administrere din opmærksom, hvilket ganske rigtigt starter med at lære at fokusere på KUN en ting ad gangen. Den viden kan du så efterfølgende opsætte til at være tilstede i nuet, at være nærværende og ikke mindst til at koncentrere dig, om den enkelte ting, du på nuværende tidspunkt er i gang med. Hvilket forhåbentlig fortsat er at læse denne tekst.
Hvad er meditation godt for?
Du har med stor sandsynlighed allerede i dit liv hørt, at meditation er gavnligt, sundt eller ligefrem livsændrende. Måske har du endda efterfølgende selv prøvet, at sætte dig ned og meditere med eller uden held. Det kan også være, du som så mange andre har valgte at lade det glide i gennem det ene øre for med det samme at passere ud i gennem det andet.
Hører du til den sidstnævnte kategori, håber vi på at kunne hjælpe dig med at finde interessen til at begynde at meditere. Det skyldes ikke mindst, at meditation flere gange har vist sig at være til glæde for både krop og sind. Det skyldes i ligeså høj grad, at vi ønsker at gøre meditation til en nationalsport i Danmark, og det vil til en start kræve, at vi bliver flere, der deler vores oplevelser med meditation med hinanden. Ja, du har gennemskuet os. Vi prøver simpelthen at placere en tanke i hovedet på dig.
Men det mener vi bestemt også, at vi har god grund til.
Statens Instituttet for Folkesundhed har tidligere vurderet af 20% af den danske befolkning i løbet af et år vil have problemer med deres mentale sundhed ud fra WHO’s definition på psykisk sundhed. Det er godt og vel 800.000 mennesker! Endvidere viste en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2013, at 55% af de danskere, der modtog tilskudsberettigede psykologhjælp, var i behandling for enten angst eller depressionstilfælde. Blandt andet får 10-14% af alle mødre og 7% af fædre fødselsdepressioner, men de udgør trods alt kun en lille del i det store regnskab:
I dag peger en række videnskabelige studier på, at meditation kan være med til at påvirke folkesundheden i en mere positiv retning. Det skyldes, at meditation i høj grad gavner vores hjerner, der som processoren i en computer i sidste ende også store, hvordan resten af maskineriet kommer til at fungere. Disse studier viser blandt andet, at meditation kan:
- hjælpe dig med at håndtere stress og andre negative følelser
- hjælpe dig med at blive mere udadvendt
- hjælpe dig til at huske bedre
- hjælpe dig med at blive mere nærværende
- hjælpe dig med at fjerne angst
- hjælpe dig med at fjerne irrationel frygt
Meditation er ligeledes godt for dit fysiske helbred. Man har nemlig fundet ud af, at længerevarende meditationsprogrammer kan mindske blodtryk, styrke hjernen og derved stimulerer kognitive forbedringer relateret til hukommelse, følelser og indlæring, forbedre dit immunforsvar og forebygge genetiske skader.
Rejsen mod det bedre liv
Når du begynder at studere meditation, kan du blive klogere på en række sindsudvidende og mentalt, udviklende koncepter, som gennem århundrede, endda årtusinder, har hjulpet mennesker til at skabe balance imellem krop og sind. En balance, der allerede har ledt et utal af mennesker til et lykkeligere liv, en sundere tilværelse, ro i sindet og større succes i hverdagen. Gennem simple kropslige- og mentale øvelse kan vi træne os selv til at blive mere opmærksomme på vores kroppe, andre menneskers tanker, drømme, ve og vel og finde frem til en tilstand, hvor vi opholder os i nuet uden et afskrækket, fandenivoldsk forhold til vores fortid eller fremtid. Gennem indsigt og mental ro kan vi gøre livet bedre for vores elskede, finde større nydelse i livets små glæder og endda udraderer psykiske lidelser eller ar på sjælen.
Hvorfor skal man træne sit sind?
Der kan være mange forskellige grunde til, at du i dag sidder og ønsker at lære mere om meditation, mindfulness, yoga eller andre relaterede koncepter indenfor selvudviklings- eller selvhjælpskategorien. Det kan være, at du blot finder emnet interessant, og at du gerne vil lære mere. Det kan også være, at du har hørt om fordelene ved meditation fra venner eller familie, eller måske har du fået det anbefalet af HR-afdelingen på arbejdet, en kollega, din chef, din psykolog, en terapeut eller en sundhedsfaglig person.
Det skyldes, at vi i dag har kunnet observere talrige eksempler på, at dét at udføre kognitiv selvhjælp eller mental træning oftest har en tydelig positiv effekt på vores fysiske og mentale helbred. Disse observationer har blandt andet medført, at globale virksomheder som Google, Nike og Apple har investeret enorme summer i kurser i ”følelsesmæssig intelligens” (emotional intelligence) eller mindfulness-programmer til deres medarbejdere. Disse kurser/programmer hjælper medarbejderne til at blive fokuseret, selvobservante og modstandsdygtige. Evner, som naturligvis påskyndes af enhver virksomhedsleder, da mennesker og virksomheder i dag skal kunne håndtere en kaospræget verden, der på nogle områder hele tiden formindskes, idet nye teknologier udvikles og implementeres på rekordtid, landegrænser evaporeres og konkurrencen i et hurtigskiftende, forandringspræget og stressfyldt forretningsmiljø intensiveres som følge af globaliseringens og digitaliseringens usikre, eksplosive tilstand. Kort sagt har virksomheder i dag brug for medarbejdere i komplet, mental balance.
Efterspørgslen på mentalt, stærke medarbejdere er dog ikke den eneste grund til, at vi som mennesker bør træne vores sind. I en tid med stadigt flere tilfælde af stress og andre psykiske lidelser, har vi brug for at skabe et kognitivt værn til at holde os sunde og raske. Ifølge stressforeningen har vi i Danmark svært ved at vurdere udbredelsen af stress i Danmark, hvilket både skaber forvirring og uenighed om sygdommens skadesmæssige omfang, samt hvordan man bør håndtere problemet. Ikke desto mindre viser nyeste tal, at 35.000 danskere dagligt er sygemeldt på grund af stress, hvilket koster os over 8 milliarder om året i sygedagpenge. Det svarer til at knap 25% af al sygefravær er relateret til stress.
Stress kan med andre ord både skabe store problemer samfundsøkonomien og folkesundheden, da stress kan medføre, at man udvikler svære depressioner og fysiske sygdomme, der kan afholde patienten fra arbejdsmarkedet i årevis. Det har naturligvis også konsekvenser for privatøkonomien, da op i mod 44% i 2009 blev fyret som følge af sygefravær med stress. Det sættes endvidere på spidsen, når 10-12% af danskerne (eller 430.000) dagligt oplever alvorlige stresssymptomer og næsten en halv million føler sig udbrændte på jobbet på grund af stress. Der er ikke meget at sige til, at WHO har udmeldt, at stress og depressioner kommer til at være blandt de største sygdomsfaktorer i 2020.
