Hvad er forskellen mellem sandblæsning og sodablæsning?

Sandblæsning er en relativt kendt rensningsmetode, men sodablæsning – hvad er det? Og ikke mindst hvad er forskellen mellem de to. Det skal vi kigge nærmere på i denne artikel. Lad os starte fra en ende af.

Væk der skal renoveres

Hvad er sandblæsning?

Sandblæsning er en rensnings metode hvor man anvender et slibende materiale som f.eks. sand, glasperler, stålgrit, knuste valnøddeskaller eller natriumbikarbonat (soda). Det vil sige, at trods navnet har sandblæsning ikke nødvendigvis noget med sand at gøre. Sandblæsning foregår ved, at man ved hjælp af trykluft blæser slibemidlet ud på den overflade man ønsker at rengøre som så sliber materialet.

 

Hvad er sodablæsning?

Sodablæsning er en relativ ny teknologi inden for sandblæsning, der blev udviklet tilbage i 70-80’erne i forbindelse med at Frihedsgudinden skulle rengøres. Teknisk set bruges natriumbikarbonat (soda) som slibemiddel, men mange fagfolk er af den opfattelse at sodaen ikke er slibende.

Når natriumbikarbonatet blæses på materialet så splintres det og er dermed meget blidere end sandblæsning med andre slibemidler.

 

Forskellen mellem miljømæssige påvirkningen

Soda er vandopløseligt og vil ikke hobe sig op i jorden som f.eks. sand eller glas vil gøre. Derfor anses sodablæsning som relativt miljøvenligt i forhold til sandblæsning. Nøddeskaller til sandblæsning er dog miljøvenlige.

Du tager som sådan ikke skade af mindre mængder natriumbikarbonat, men det anbefales alligevel at du bærer både åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og høreværn når du arbejder med det.

 

Forskellen på omkostninger mellem sand og soda

Omkostningerne til maskiner og arbejdskræften er stort set den samme om du bruger sandblæsning eller sodablæsning. Der hvor der kan være en marginal forskel er kemikalierne. Sodaen er dyrere end sandet, så du skal forvente at rengøringsentreprisen bliver en tand dyre med soda.

Til gengæld kan du spare tid på sodablæsning i forhold til sandblæsning. Sodablæsning er nemlig meget hurtigere at komme i gang med, fordi du ikke behøver at isolere eller afmontere vinduer og lister som er et must, når du skal sandblæse.

På den anden side så kan du genanvende sand og de andre hårdhændede slibemidler, mens sodaen ødelægges i det øjeblik den rammer materialet, og derfor kun virker en gang.

 

Hvad er bedst?

Umiddelbart er soda den mest alsidige løsning, men der er mange hensyn der skal tages. Eksempelvis vil det i industrien bedst kunne betale sig at sandblæse fordi der ikke er behov for afdækning. Dermed vil man kunne genanvende slibemidlet uden det på nogen måde skader miljøet og så er det, det økonomiske incitament som vægter højst.

Omvendt, hvis du skal rense lakken på en bil, så er sodablæsning klart at foretrække. Sandblæsning vil ødelægge ruder og lister hvis ikke disse afdækkes eller helt afmonteres, mens sodablæsningen vil ikke gøre skader på ruder og lister. Her vil det igen være økonomi der spiller en rolle, ikke i materialer men i arbejdskraft.

Endelig kan der være situationer hvor miljøhensyn vægter højere end økonomi. Renovationen af Frihedsgudinden er et super godt eksempel på det. Den står nemlig i New Yorks havn og var det strengt nødvendigt man tog hensyn til det omkringliggende miljø.

Sidst men ikke mindst kan der også være forskel på de materialer man skal slibe. Hårde metaller som f.eks. jern tager ikke skade af hverken sandblæsning eller sodablæsning. Men bløde metaller som aluminium vil have bedre af den blidere sodablæsning.

Hvis du er interesseret i at købe en sodablæser så har du mulighed for at finde en på viskerbladet.dk hvor de også har andre trykluftsprodukter.

 

Fakta om natriumbikarbonatet

Natriumbikarbonatet findes faktisk i rigtig mange hjem allerede nu. Du kender det måske under det mere almindelige navn: Bagepulver.

Leave a Reply