Leder du efter et fitnesscenter, der både ligger tæt på dit hjem og opfylder dine behov for træning? Vi har samlet fire af de bedste fitnesscenter til både holdtræning, styrketræning og personlig træning for dig, der bor i Århus V.
1) Fitness World
I City Vest finder du en stor Fitness World. Fitness World henvender sig til dig, der elsker at gå til spinning eller holdtræning. Træningscentret tilbyder nemlig mange gode dansehold, styrkehold, boksning og cykelhold, og alle hold henvender sig både til nybegynderne og til de øvede. Desuden har Fitness World masser af træningsfaciliteter til styrketræning.
Fitnesscentret er perfekt til dig, der bor i nærheden af shoppingcentret eller kommer forbi centret i bil på vej til og fra arbejde. Det er nemlig nemt at parkere der. Som et plus indeholder City Vest nogle af de bedste butikker i Århus V. Du kan derfor nemt slå din træning sammen med en shoppetur eller indkøbstur i Føtex eller Lidl.
2) Fitness X
Fitness X er en ny fitnesskæde i Danmark, der tilbyder træning til en god pris. Fitnesskæden har netop åbnet et nyt fitnesscenter i Bazar Vest i Århus V, der er lidt mindre end Fitness World, men stadig tilbyder forskellige hold som dansehold, styrkehold og konditionshold.
Fitnesskæden tilbyder selvfølgelig også træn-selv-faciliteter, og med et medlemskab får du adgang til både træningscentret og holdtræning. Fitnesscentret henvender sig til dig, der gerne vil have et godt fitnesscenter, men ikke vil betale for mange penge for det.
3) Fortinus Fitness
Leder du efter et sted, hvor du kan få personlig træning i et lille, personligt fitnesscenter? Så skal du overveje Fortius Fitness på Sommervej i Århus V. Du melder dig nemlig ikke bare til træning her, men til et forløb hvor du bliver fulgt af en instruktør, der guider dig hele vejen. Det betyder, at du, hos Fortinus Fitness, ikke kun får en stærkere krop, du bliver også guidet i kost og den generelle livsstil.
Fortinus Fitness koster selvfølgelig lidt mere end andre fitnesscentre, men du får også en personlig træner, der kan guide dig hele vejen igennem. Det er derfor perfekt til dig, der er ny i fitnesscentret, eller dig der har brug for ekstra støtte til at nå dine træningsmål.
4) Loop Fitness
Mantraet i Loop er ’slap af og træn’. Det betyder, at du hos Loop kan få sved på panden og pulsen op, men stadig slappe af samtidig. Her handler træning nemlig ikke kun om høj musik og høj puls, men også om at få pusten i en travl hverdag.
Loop Fitness har en lidt anden tilgang til træningen end mange andre. Her træner du nemlig ved stationer og en runde tager 24 minutter. Loop er derfor perfekt til dig, der gerne vil have frihed til at træne, når du vil, og stadig være sikker på, at du kommer igennem alle muskelgrupper. Her får du nemlig enkel og effektiv træning i et roligt miljø.