3 bæredygtige butikker på Nørrebro

Grønne varer er blevet in, og der er stigende efterspørgsel efter dem. Heldigvis betyder det, at der åbner der flere og flere butikker, der har bæredygtighed i fokus. Tre af dem ligger her på Nørrebro, og hver af de tre butikker er med til at gøre en forskel for, at bæredygtighed bliver tilgængelig for alle. Læs mere om de tre butikker her, og bliv klogere på hvordan de alle tre er med til at kæmpe for at gøre både modebranchen og det generelle forbrug grønnere.

Kilde: Alexas_Fotos / Pixabay.com

 

Reinvent Fashion i Nørrebro Bycenter

Reinvent Fashion er en af de nye bæredygtige butikker på Nørrebro, der har fokus på at tilbyde et bæredygtig alternativ til dig, der elsker mode. I butikken kan du nemlig gå på opdagelse i et udvalg af unikt modetøj, der er skabt af brugte tekstiler og stofrester fra andre modebrands. Du kan også komme forbi butikken og få skræddersyet dit tøj hos butikkens skrædder, hvis du har noget tøj, der ikke passer i størrelsen eller er gået i stykker. På den måde sikrer butikken, at du kan bruge tøjet i endnu flere sæsoner.

Reinvent Fashion vil være en del af den grønne omstilling Derfor henvender butikken sig til dig, der har det på samme måde. Så kom forbi Nørrebro Bycenter og find dit nye unikatøj af andres stofrester, eller få butikkens skræddere til at lave dit tøj om, så det får nyt liv i dit garderobeskab.

 

Green Living by Me på Nørrebrogade

Green Living by Me er startet af Maria Mawle i 2019. Hun startede butikken, fordi hun drømte om at gøre bæredygtighed tilgængelig for alle. Idéen er nemlig, at det skal kunne betale sig at være bæredygtig, og at alle skal have mulighed for at vælge bæredygtigt, uden at de skal betale mere for det. I butikken, der ligger midt på Nørrebrogade, finder du både møbler, smukke lamper, brugskunst og børnetøj, alt sammen lavet af bæredygtige materialer. Det betyder, at Green Living kun bruger FSC-certificeret træ og bruger fabrikker, der har bæredygtige certifikater.

Butikken fokuserer også på social bæredygtighed. Det betyder, at produkterne også er med til at hjælpe lokalbefolkninger rundt om i verden, der har brug for hjælp. Produkterne er derfor ikke bare håndtegnet, men også håndlavet af lokale snedkere og håndværkere i forskellige lokalsamfund. Ved at shoppe i Green Living er du derfor med til både at støtte lokalbefolkning og samtidig sikre en sund udnyttelse af klodens ressourcer.

 

Gå Grøn på Jægersborggade

Gå Grøn er bestemt ikke en ny butik. Den har nemlig eksisteret siden 2006, hvor bæredygtighed ikke på samme måde var i fokus. Butikken har siden dengang haft fokus på at sælge miljøvenlige produkter. Derfor finder du her gode, enkle og holdbare produkter, som du kan bruge i mange år. Alle varerne i butikken er selvfølgelig nøje udvalgt på baggrund af deres bæredygtige profil. Det kan være enten ud fra måden, de produceres på, eller materialet det er lavet af.

Butikken arbejder ud fra nogle grønne råd som køb holdbart, køb BPA-fri plastik, undgå sølvpapir og brug i stedet madkasser og stofposer, køb økologisk, køb kun det du har brug for, og støt visionære firmaer, som arbejder for at forbedre miljøet.

Leave a Reply