Hvad er leasing for en størrelse?

Langt de fleste af os kender begrebet leasing, der oftest bruges i sammenhæng med leasing af biler. Samtidig er det dog også et begreb, som færreste har styr på, hvad rent faktisk dækker over og betyder.

Det skaber stor forvirring og til tider angst hos den almene forbruger, der blot forsøger at tage et fornuftigt valg, inden han/hun skal ud og investere i en ny bil.

Af den grund får du her svaret på et af livets helt store spørgsmål:

“Hvad er leasing for en størrelse?”

Hvad er leasing af biler

 

Definition på leasing

Slår man op i den danske ordbog, kan man læse, at leasing betyder: “leje eller udlejning af noget, især erhvervsaktiver som fx driftsinventar, produktionsudstyr, maskiner eller bygninger, for en længere, men tidsbegrænset periode”.

Med andre ord har vi altså at gøre med et erhvervsøkonomisk begreb, der i forhold til billeasing kan koges ned til følgende:

Udlejning af biler i en tidsbegrænset periode.

 

Hvad er leasing?

Leasing af en bil er dermed så simpelt som udlejning! Ved udlejning forstås, at du overtager brugsretten på køretøjet i en aftalt tidsperiode ud fra en fælles aftale, der som oftest indeholder en række betingelser, du skal overholde, for at kontrakten ikke ophæves.

Netop derfor er det vigtig at fremhæve, at man ikke køber en bil, når man leaser. Man “låner” den. Derfor betaler man som oftest også en månedlig ydelse gennem hele den aftalte periode, hvor man har brugsretten. Den periode varer oftest 24 eller 36 måneder svarende til 2-3 år, hvorefter bilen returneres til forhandleren.

En leasingaftale vil altid være baseret på en forventet restværdi, hvilket er bilens faktisk, monetære værdi, efter leasingperioden er slut. Den månedlige ydelse er fastsat af restværdien, hvor din månedlige ydelse vil svare til værditabet i perioden plus registreringsafgift.

 

Hvorfor kan leasing betale sig?

Det er netop på grund af af termer som restværdi, at leasing af biler bliver rigtigt interessant for mange. En bil taber nemlig værdi over tid, og denne værdi afskrives med op til 25% fra år til år. Værditabet er dog størst til at starte med.

Lad os sige at du har købt en ny bil på afbetaling. Det tager måske 5 år at betale for bilen plus lånet. Allerede på de 5 år kan bilens værdi være noget langt ned mod skrotværdien.

Omvendt har du efter 5 år også betalt bilen ud, og skulle den nu gå hen og tjene dig i 10-15 år uden for mange værkstedsregninger, så kan det pludseligt have været en rigtig god investering til sammenligning med leasing.

 

Hvornår betaler leasing sig?

Der findes desværre ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Der er fordele og ulemper ved leasing af biler, såvel som ved et køb af brugte og nye biler. Det råd, som de fleste præsenteres for, er dog, at man skal vælge leasing, når man ønsker at skifte bil ofte. Derudover er det en klassisk tommelfingerregel, at leasing er lukrativt for de, som kører få kilometer hvert år.

Leave a Reply